Bæredygtig markedsføring med holdning

TWITTER

NYHEDSBREV

fejl i load

StoreÅrm


Hvordan kan man kommunikere til mange mennesker med minimale omkostninger?
De studerende kender ikke til Aarhus Kommunes storskraldsordning. Og det skal der naturligvis laves om på.

Storskraldsordningen er en god og praktisk service, der går ud på at man kan ringe og bestille afhentning af skrald der er for stort eller for giftigt til at ryge ud med husholdningsaffaldet.

Kampagnen i indhold og udformning er fokuseret ind på den specifikke målgruppe – og allerede dér er vi sluppet for husstandsomdeling og måttetest. Kommunikationen starter på gaden, hvor de unge er vant til at se og afkode budskaber, og så er den ellers målrettet de forskellige uddannelsesinstitutioner, i første omgang Handelshøjskolen.

Som også en blogger skrev i sit meget rosende indlæg, er noget af det sejeste ved denne kampagne MODET som AffaldVarme Aarhus udviste ved at turde gøre noget lidt mere crazy.

StoreÅrm
Kampagnens hovedelement er StoreÅrm. I al sin enkelhed er det bare en malet presenning, men det er også en syv meter lang lyserød Årm der æder storskrald. Den ene dag ser en studerende en bunke storskrald. Den næste dag er bunken blevet ædt af en stor, fed Årm. Årmene rykker nærmere og nærmere skolen dag for dag, for til sidst at ligge lige uden for hovedindgangen.

Happening
Uden for uddannelsesinstitutionerne ligger StoreÅrm så og blævrer, mens der inde på gangene står LilleÅrme og bøvser når man fodrer dem. Årmens momentum og hele mystikken omkring det blævrende gør de studerende ekstra modtagelige over for vores uddeling af køleskabsmagneter og flyers. Nogen blev måske også beroliget af at vi kom iklædt Årmefængerdragter.

Flyer med køleskabsmagnet
Køleskabsmagneter er en megaeffektiv måde at langtidskommunikere. KøleÅrmene er produceret som foliemagneter, som er det mest bæredygtige alternativ (fordi metalindholdet er så småt at de kan ryge ud med det almindelige husholdningsaffald), og de sidder lige der på køleskabet, på køl ved siden af mælken.

Flyerne er trykt på stenpapir med miljøvenlige farver.

LilleÅrm
LilleÅrmene er almindelige affaldscontainere malet som små Årme og med lydmoduler i. De er altså ikke produceret, men tilpasset til vores kampagne. Og de elsker skrald. Derfor giver de en lille salut når de får noget.

Klimakompensation
Vi planter træer, svarende til kampagnens udledte CO2. Selve CO2-beregningen er et komplekst regnestykke (vi venter stadig på en rigtig god og anvendelig beregner for kampagner), så vi laver et kvalificeret gæt og fordobler det.

Udover den nu ret Årmebefængte Facebook fik kampagnen også ret massiv pressedækning.

Det lærte vi også: En ÅrmeBøvs tager ekstrem meget opmærksomhed på et bibliotek.

Det lærte vi også også: Man skal altså lænke en StoreÅrm, ellers stikker den af. Det gjorde den i hvert fald en sen torsdag aften fra Handelshøjskolen. Vi glæder os til at se hvor den dukker op.

www.storeårm.dk
www.facebook.com/storeårm